DYFA NEW YORK

Glasdøre

DYFA tilbyder mange forskellige dørløsninger, som alle komplementerer vores New Yorker glasvægge og vinduer. Dørene er produceret enten som traditionelle rammedøre med individuelle glasfelter og omløbende ramme eller som komplette helglasdøre med påklæbede sprosser.

Alle DYFA glasdøre bliver produceret efter specialmål, og kan således tilpasses eksisterende dørkarme, såvel som der kan tilbydes specialløsninger.

Systemet indeholder et sortiment af pinoldøre, hængslede rammedøre og – helglasdøre, skydedøre og foldedøre.

Rammedøre produceres som standard med 6 mm klart hærdet glas.

Helglasdøre produceres som standard med 8 mm klart hærdet glas.

Hvis der ønskes lyddæmpning, tilbydes den hængslede helglasdør med 10,76 mm klart lamineret lydglas.

Se mere om de enkelte løsninger nedenfor.

Dobbelt New Yorker pinoldør, glasvæg, sidepartier, dørgreb, DYFA New York System®
Dobbelt New Yorker pinoldør P1, med tilpasset sidepartier. Dør med pinoldrejeleje og messing stanggreb.
DYFA NEW YORK

PINOLDØR

DYFA Pinoldøre kan laves i meget store størrelser og kan således gå fra gulv til loft i de fleste rum. Hvis en glasvæg over døren ønskes, kan dette også integreres i dørløsningen.

Pinoldøren leveres med dørpumpe som integreres i gulvet, alternativt udbydes der også den skjulte dørpumpe, som installeres i loftet. Døren har en åbningsradius på 90 grader i begge retninger og åbnes ved at skubbe på dørbladet.

Maksimalt overfladeareal x bredde: 4 m2x1400 mm. Fastgøres til stabilt og skruefast underlag i top og bund.

Pinoldøren findes i følgende fire typer og udføres som enkelt- eller dobbeltdør:

P1: Rammedør med 95 mm ramme
P2: Rammedør med 50 mm ramme
P3: Helglasdør med top- og bundramme
P4: Helglasdør uden top- og bundramme

DYFA New York Pinoldør leveres med gulvmonteret dørpumpe. Yderligere kan der tilføjes:

  • Skjult loftmonteret dørpumpe
  • Stanggreb
  • Trykplade
  • Skjult dørlukker
  • Rullelås
  • Kantrigle

Produkter